PÅSKEDAG OG 2. PÅSKEDAG

 
Opgave:
Se videoen ”Judas” med Lady Gaga på youtube.

Videoen repeterer påskeugens tre første helligdages begivenheder. Find ud af, hvilke episoder i videoen, der passer til henholdsvis Jesu indtog i Jerusalem, Palmesøndag, Jesu indstiftelse af nadveren, Skærtorsdag og Jesu lidelse og død, Langfredag.
 
Så er I klar til Påskedag!

Opgave:
Salme: 238 (Det er så sandt, at ingen så vor Herre ud af graven gå).
Læs den på ”Salmebogen online” på Nettet og hør den indsunget af vores tidligere kirkesanger Isabel Schwartzbach her 


Opgave:
Læs bibelteksten: Mattæusevangeliet kapitel 28 vers 1-8. Find den på ”Bibelen online” på Nettet eller i Bibelen, hvis den står på hylden hjemme hos jer.
 

Tanker om Mattæus’ påskedagsberetning:

Påskedags fortælling om Jesu opstandelse fra de døde er historien om livets sejr over døden. Glædens sejr over sorgen. Og lysets sejr over mørket. At Jesu opstandelse er livets sejr over døden, kan vi måske ikke nikke genkendende til, når vi er samlet til begravelse eller bisættelse. For da ser det jo, for os mennesker, ud til, at døden har vundet over livet. At døden er tilværelsens endegyldige punktum. Og ikke kun en tankestreg. At døden er livets grænse. Men da er det vigtigt at huske på, at Jesu opstandelse viser, at det er lige omvendt. At livet har vundet over døden. Så døden udelukkende formår at være en tankestreg, og ikke magter at sætte endegyldigt punktum for vores tilværelse. Godt nok er døden grænsen for vores liv her på jorden. Den er jo en del af vores menneskelige grundvilkår. Vi fødes, vi lever, vi dør. Men nu er der jo det ved grænser, også dødens, at der altid er noget på den anden side af dem. På den anden side af Danmarks sydligste grænse f.eks., ligger Tyskland. Og grænser kan overskrides eller flyttes. Det er den dansk-tyske også blevet. Og med sin opstandelse fra de døde overskred Jesus dødens grænse og viste os, at der er et liv efter døden. At sorgen og savnet afløses af glæde. Og lyset besejrer mørket. Fordi Jesus, hellere end gerne, deler sin sejr over døden med alle mennesker i hele verden. Til alle tider.
”Som han opstod, skal vi opstå…”,
som det så dejligt hedder i en påskesalme. Og verset fortsætter med:
”og fare til ham i det blå.” 
Og de ord beskriver konsekvensen for os af, at Jesus ikke blot passerede grænsen fra døden til livet efter, da han stod op fra de døde Påskemorgen. Men 40 dage efter sin opstandelse overskred han også grænsen mellem jord og himmel, da han tog i forvejen for os mennesker til Guds himmelske herlighedsrige eller ”de levendes land”, som Grundtvig kalder Paradiset i en af sine morgensalmer. Ingen af os mennesker kan overvinde døden, eller skaffe os plads i de levendes land. Men fordi Jesus har besejret døden, Påskemorgen, og for til Himmels, Kristi Himmelfartsdag, for også at skaffe os en plads hos Gud i Himlen, ja så kan vi, fulde af trøst og håb og glæde, synge:
”Som han opstod, skal vi opstå…
og fare til ham i det blå…”
Eller som det hedder i en anden og meget gammel, men alligevel stadig ung, påskesalme:
”Krist stod op af døde,
I Himlen vi ham møde!”
I Paradiset kan vi se frem til at skulle være sammen med dem, vi nu ellers kun har iblandt os i minderne. Sammen med dem, i gensynets himmelske herlighedsrige.
Nok lægger vi låg på kisten, men ikke på livet. For Gud vil det anderledes.
”Langfredag var en bitter dag,
men skøn var påskemorgen.”,
som Öehlenschläger, ham der også har skrevet nationalsangen, skriver i en salme.
Er der nu også i vores liv og hverdag noget, der kan give os en fornemmelse af, hvad opstandelse er? Ja, det er der heldigvis. Her er bl.a. lige så mange eksempler, som der er led i Treenigheden: Ude at trave i naturen kan vi, på den rette årstid, komme forbi en nypløjet, sortbrun mark. Der ligger den. Som et tungt puslespil af meget store ensfarvede legoklodser. Tilsyneladende livløs og ufrugtbar. Men kommer vi forbi marken på en anden årstid, kan vi måske ikke se marken for bare afgrøder. Bølgende, bugnende kornaks, solgule raps eller grønne ærtestængler. Eller vi kunne tage bøgehækkene, der, lige fra efteråret til langt hen på foråret, står med visnede og krøllede, lysebrune blade. Indtil saftige, nye, livsgrønne blade fortrænger de udtjente. Eller vi på en køretur får øje på en ukuelig påskelilje, der har banet sig vej op gennem en centimetertyk asfaltjungle. Og står der som et stærkt og modigt eksempel på, at det umulige er muligt. Ikke for os mennesker. Men for Gud, der både skaber markens afgrøder, bøgehækkens blade og påskeliljerne. Og os mennesker. Vi synger om det i en af de salmer, som I konfirmander er mest glade for, og som vi har sunget nogle gange, 369: ”Du, som gir os liv og gør os glade…”:
”Du, som gir os liv og gør os glade,
du, som holder af os, som vi er,
du, som åbner bøgehækkens blade,
du, som skaber blomst og bi og bær,
uden dig var alle marker golde,
uden dig var alle hjerter kolde…

Du, som åbner døren gennem døden,
når vi drikker af dit hjerteblod,
vis os midt i mørket morgenrøden,
giv os hvedekornets kraft og mod.
Du, som åbner bøgehækkens blade,
giv os liv og lys, og gør os glade!”

Hans Anker Jørgensen 1982.

 

De tre naturscenarier fra før, kunne vi kalde eksempler på den lille opstandelse, der peger hen på den store opstandelse, påskeunderet, Jesu sejr over døden og sorgen og savnet.
Opgave:
Når I er ude at gå tur eller cykle næste gang, prøv så at tage billeder med jeres mobil af tre eksempler, I selv finder, på den lille opstandelse, og del så gerne billederne med jeres klassekammerater.     
Opgave:
Læs bibelteksten:  Lukasevangeliet kapitel 24, vers 13-35. Find den på ”Bibelen online” på Nettet eller i Bibelen, hvis den står på hylden hjemme hos jer.

 


 

Tanker om Lukas’ påskedagsberetning:

2. Påskedags fortælling om vandringen til Emmaus foregår også på selve Påskedag. Og fortællingen er historien om i hvert fald tre vigtige pointer. For det første, at Jesus altid er ved siden af os, selv om vi ikke fornemmer eller ser ham. For det andet om, at vi møder ham helt konkret i nadveren, når vi spiser hans legeme og drikker hans blod. Og vi altså bliver sammenspist med ham. På den gode måde. Hans Anker Jørgensen skriver så fint om det i en salme:
”Befrier, som har vist os,
at Gud er kærlighed –
tak, at du har bespist os
og givet os din fred!
Vi løb til alle sider,
nu går vi samme vej,
nu er til alle tider
vi sammenspist med dig."
 
Du, som vor frygt fordriver
Med kærlighedens vin –
bliv du vor arbejdsgiver,
forén vor kamp med din!
Da har du overvundet
vor dybe angst og nød,
da er vi dybt forbundet
med dig i liv og død.”
Og det er jo trygt og godt at tænke på, ikke mindst i disse tider, at vi er dybt forbundet med vor Herre, der kan tage både angsten og frygten fra os. 
Og for det tredje: nadverfællesskabet er for alle. Ved nadverbordet er der ingen grænser eller skel mellem mennesker. Som vi ellers møder det mange steder og i mange sammenhænge ude i samfundet. Og rundt omkring i verden. Ved at blive døbt med den kristne dåb i Faderens og sønnens og Helligåndens navn og ved at komme til nadver og få Jesu legeme og blod, får vi del i Jesu liv og forkyndelse i ord og gerninger. Og i hans opstandelse og himmelfart. Det er også derfor, det er godt at komme i kirke. Også efter man er blevet konfirmeret!

Opgave:
Salme: 236 (Påskeblomst! hvad vil du her?). Læs den på ”Salmebogen online” på Nettet og hør den indsunget af vores tidligere kirkesanger Isabel Schwartzbach her:

 

Opgave:
For at få dagens bogstav til ugens kodeord skal du svare på følgende spørgsmål: Hvad synes du, hovedet på påskeblomsten herover ligner? Bogstavet, du skal finde, er det første bogstav i ordet, du skal gætte i dag. Og med det bogstav har du nu fire af de fem bogstaver i det kodeord, du skal sende på fredag via sognets hjemmeside. Der, hvor du går ind og henter konfirmandmaterialet.
Rigtig glædelig påske og godt mod til hele familien fra alle os ved kirkerne!
Stor hilsen
Mogens