Skærtorsdag d. 9. april 2020 - v/sognepræst Kaj Bollmann
 

Vi begynder med at lytte til Cesar Francks ”Panis Angelicus” – Det himmelske brød – med Elina Garanca

Bøn:

Jesus, vor bror og frelser!
Tak fordi du har vist og stadig viser os,
at du er sammen med os og deler alt med os –
vore bekymringer og sorger, vort håb og vor glæde.
Lad os aldrig glemme, at du sidder til bords med os,
Både i nadveren og hver eneste gang, vi spiser sammen.
Lad os altid huske at dele både brød og håb!
Lad os altid – også i svære dage – huske, at vi har ansvar for hinanden
Og at vi skal tjene hinanden, som du har tjent os.
Amen
Her er link til skærtorsdags bibeltekster i år: Gammeltestamenteteksten er en lovprisning fra Davids Salmer over, at Gud har befriet os fra dødens lænker, og epistelteksten er apostlen Paulus’ gengivelse af nadverens indstiftelse fra 1. Korintherbrev
https://www.bibelselskabet.dk/skaertorsdag-fra-anden-raekke

Salme – DDS470 Lad os bryde brødet sammen  - Sang: Isabel Schwartzbach

 

Evangeliet til Skærtorsdag:

Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste.
Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig.
Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.
Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.«  Johannesevangeliet 13,1-15


Håndvask og fodvask

Skærtorsdag med og uden nadver
Der er meget, der er mærkeligt i denne tid. I dag på skærtorsdag er det f.eks. mærkeligt, at vi mindes den sidste nadver, Jesu sidste måltid sammen med sine disciple, det, der er blevet det ene af kirkens to hellige handlinger – sakramenter.
Men vi kan ikke efterleve det, han sagde til disciplene den aften: nemlig at vi skal mindes ham ved at gøre det samme – altså fejre nadver sammen og spise brødet og drikke vinen for at indgå i et fuldkomment fællesskab med ham og modtage tilgivelse for vore synder.
Det kan vi ikke sådan helt bogstaveligt, for vi kan for at passe på hinanden ikke samles i kirken. Det skal nu ikke forhindre jer i at holde nadver derhjemme med brød og vin eller kiks og saft eller hvordan I nu gør det. I kan gøre det i forbindelse med gudstjenesten i radioen eller med en af de mange gudstjenester I kan finde på nettet. Eller I kan finde nadverritualet i jeres salmebog eller på nettet og selv læse det.
Og ja, jeg ved godt, at der er nogen, der vil sige, at det kan man ikke uden præst, og det er ikke rigtig nadver osv. osv. Men ro på! Vi er i en meget speciel situation, og Luther har jo sagt, at alle døbte i udgangspunktet er præster. Ansatte præster har vi for at undgå kaos og forvirring. En sidebemærkning: jeg ved nu ikke, om præster i alle tilfælde bidrager til at modvirke kaos og forvirring; men det er en helt anden sag. Når vi præster nu ikke kan komme til at uddele nadver ved gudstjenesten, så må det være en mulighed at gøre det selv! Om nadveren ”virker” eller ej, kan vi lade være op til Gud at bestemme! Skade gør det næppe, hvis det gøres ud af et oprigtigt hjerte.
Men for lige at runde nadvertemaet af i denne forbindelse, så brug lidt tid på at se på dette nadverbillede.

 

Et mærkeligt bord

Det var en gruppe konfirmander, der lavede denne nadverikon for 4 år siden sammen med Ingrid Nørholm, en kopi af en klassisk græsk nadverikon. Bordet har en lidt speciel facon, der ikke har noget med et bord i virkeligheden at gøre. Det er mandelformet, og det har naturligvis symbolsk betydning som alt i en ikon. Formen kaldes Mandorla, hvilket er italiensk for mandel. Man ser ofte i ikoner og andre gamle billeder Kristus afbilledet inden i en Mandorla. Det symboliserer hans himmelske ophøjethed. De to spidser symboliserer, at han både når himmel og jord.
Når mandorlaen her ikke er uden om Kristus, men udgør bordet, er det naturligvis fordi vi er på overgangen. Jesus er midt imellem, på vej ud af verden, men endnu ikke i himlen. Mandorlaen omkredser noget, som er himmelsk: måltidet, nadveren, som også er en forsmag på den himmelske herlighed, Guds riges festmåltid.
Hvem er Judas?
På mange nadvermåltider er det meget nemt at se, hvem der er Judas, forræderen. Han males ofte som siddende yderst, på spring for at gå, med et ubehageligt ansigt, eller med et utydeligt, sløret ansigt, eller skyggeagtig, så man ikke ved, om han er der eller ej. Men sådan er det ikke på ikonen. Vi kan ikke se, hvem der er Judas. Der er to, der vender blikket væk fra Jesus, måske er det en af dem, men vi ved det ikke. Judas kan være hvem som helst. Alle har potentialet i sig for at blive en Judas. Også vi
Til gengæld er Judas med sikkerhed med ved bordet. Der er nemlig plads til alle, og ikke bare til de 12. Ikonen viser, at der er plads ved bordet ud mod os. Plads til, at vi også kan være med, hvad enten vi kan fejre nadver i gudstjenesten eller må gøre det derhjemme som i år.
Gang i vaskefadet
Nu er der så det tilfældige sammentræf, at i år, hvor vi ikke kan have nadvergudstjeneste og skærtorsdagsmiddag i kirken er teksten så heller ikke nadveren, men fortællingen om Jesus, der vasker disciplenes fødder. En passende tekst i en tid, hvor rigtig meget handler om at vaske sig, vaske hænder ikke mindst, men også om at holde afstand, passe på ikke at blive smittet.
Vi vasker hænder og bruger håndsprit for ikke at blive smittet. Det er noget meget konkret, en virus, men samtidig noget, vi ikke kan se med vores egne øjne. Når det ikke er corona-tider kan man ligefrem tale om, at nogen bliver helt neurotiske med at vaske hænder. De vasker i ét væk, så huden hænger i laser, for de er aldrig sikre på, at de er fri for skidt og bakterier.
Afvaskning, bad er også et meget stærkt religiøst symbol, som har med renselse at gøre. Den symbolske renselse skal gøre os rene, fri for skyld og synd.
Vaskefadet optræder to steder i evangeliernes påskeberetninger. Første gang er i dag, hvor Jesus vasker disciplenes fødder. Anden gang er i nat eller i morgen, hvor Pilatus vasker sine hænder.
Han gør det som en symbolsk gestus, der skal vise, at han er ren – han er fri for skyld og ansvar i Jesu død. Hold mig uden for, siger han med den gestus, der er gået over i sproget som betegnelse for at fralægge sig ansvar og skyld. Men det hjælper ham ikke. Uanset hvor mange gange, han vasker hænder. Hver eneste gang historien fortælles fører det bare til, at vi endnu engang mindes om hans medansvar. Han har i den grad snavs på fingrene.
En himmelsk fodvask
Det kan være en himmelsk oplevelse at få fødderne vasket, hvis de er varme og svedige og trætte. Fodvaskningen skærtorsdag er ligesom nadveren ”på overgangen” mellem jordisk og himmelsk.
Det er meget jordnært og pædagogisk, at Jesus viser dem, at de skal tjene hinanden, ikke stræbe efter at gøre sig til herrer. Det ligger jo umiddelbart i tråd med hele Jesu etiske forkyndelse om næstekærlighed og fællesskab uden magt.
Men det er et symbol, der peger ind i himlen, fordi det peger på, at Jesus gør det, som hverken Pilatus eller vi andre selv kan, men som kun Gud kan: vaske os selv rene for skyld og ansvar. Det er den opgave han alene tager på sig i morgen langfredag på korset. Uden at vi kan gøre gengæld. Så vi står med en ubetalelig kærlighedsgæld til ham.

Det tredje vaskefad
Det fører os så videre til det tredje relevante vaskefad i denne sammenhæng. Det er døbefonten. For i dåbens vand fortsætter Jesus det, som han begyndte, da han vaskede disciplenes fødder skærtorsdag aften. Dåb og nadver, de to sakramenter knyttes sammen til en ubrydelig enhed skærtorsdag.
I dåben falder Jesus på knæ for enhver af os. Han gør sig til ét med selv den allermindste af os, vasker os rene for skyld og giver os sin tilgivelse som perspektiv ind over hele livet.
Vi håber i disse dage, at håndvask og håndsprit er med til at sikre, at vi holder virus væk. Det er enkelt, konkret, fornuftigt og medmenneskeligt, som den henvisning Jesus ved fodvaskningen gav til disciplene om at tjene hinanden i kærlighed.  Dåbens vand behøver ikke gentages, selvom den bare var tre symbolske dryp. Over for Gud står vi som rene – selvom vi ikke er det!

Kirkebøn

Gud – i disse dage, som er helt anderledes end det, vi plejer, beder vi dog om kraft og mod til at leve i dette ukendte terræn. Vi beder dig om at lytte til vor bekymring og frygt og fastholde håbet i os.
Vi beder dig også om åbne øjne til at se alt det, vi skal være taknemlige for omkring os, ikke mindst for dem, der holder af os og passer på os, selvom det er på afstand.
Vi beder vi dig, Gud, mind os også nu om vort ansvar for vore medmennesker og for vort eget liv. Der er også mennesker, der sulter, forfølges og er ofre for krige og katastrofer nu. Lad os ikke glemme dem. Lær os at tjene andre, som du har tjent os.
Vi beder for vort land og dets fremtid, for alle dem, der i disse dage rammes af coronaen og for deres pårørende, for børnene, at de må vokse op i trygge omgivelser - for vore konfirmander, at de må vokse i tro, håb og kærlighed, for de gamle, at de må leve, til de er mætte af dage og dø i din fred.
Vi beder for dem, som vi har givet magt og indflydelse i samfundet, for regering og folketing og domstole, at de må bruge deres magt til hele folkets gavn, og vi beder for dronningen  og det kongelige hus. Tak fordi vi må leve i et land, hvor vi i så høj grad kan stå sammen om at klare de udfordringer vi står i.
Og så beder vi for din kirke her hos os og ud over hele jorden. Selvom vi i disse dage ikke kan holde gudstjeneste eller fejre nadver sammen, kan vi dog på afstand være sammen om at være dit folk og tro på, at du hører vore bønner. Amen.
 
Salme: DDS 477 Som korn fra mange marker - sang: Isabel Schwartzbach 

 

 

Velsignelsen

Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

 

Dagens kollekt går til Jyllinge Sogns Menighedspleje.

Vi tager med tak imod bidrag på MobilePay