Gudstjeneste d. 17. maj 2020 - 5. søndag efter påske - v/sognepræst Mogens Damm

Præludium
Richard Strauss: ”Morgen”.  Renée Fleming.

Bøn
Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord. Amen.
Salme: 725 Det dufter lysegrønt af græs.
Sang: Radmilja Rajic. Producer: Adrian Rajic.

 

Læsning fra Det gamle Testamente, Esajas 44,1-8:
Hør nu, Jakob, min tjener,
Israel, som jeg har udvalgt.
Dette siger Herren, som skabte dig,
han, som dannede dig fra moders liv, hjælper dig:
Frygt ikke, min tjener Jakob,
Jeshurun, som jeg har udvalgt!
For jeg udgyder vand over den tørstige jord,
strømme af vand over det tørre land;
jeg udgyder min ånd over dit afkom
og min velsignelse over dine efterkommere.
De skal spire frem mellem græs,
som popler ved vandløb.
Én siger: Jeg tilhører Herren,
en anden kalder sig med Jakobs navn,
og én skriver i sin hånd »Tilhører Herren«
og bruger Israel som hædersnavn.
Dette siger Herren, Israels konge,
han som løskøber det, Hærskarers Herre:
Jeg er den første, og jeg er den sidste,
der er ingen anden Gud end mig.
Hvem der er som jeg, skal udråbe
og fortælle og forelægge mig, hvad der er sket,
fra dengang jeg grundlagde et evigt folk.
De skal fortælle dem, hvad der skal ske, og hvad der kommer.
Vær ikke forfærdede og rædselsslagne!
Har jeg ikke fortalt og forkyndt dig det for længst?
I er mine vidner: Er der nogen anden Gud end mig?
Er der nogen klippe, jeg ikke kender?
 
Salme: 425 Velsignelse al jordens tarv. 
Sang: Radmila Rajic. Producer: Adrian Rajic.

Læsning fra Romerbrevet 8,24-28
Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.
Salme 299  Ånd over ånder, kom ned fra det høje
Sang: Radmila Rajic. Producer: Adrian Rajic

Læsning fra Johannesevangeliet 17,1-11
Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.
Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det, du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.
Trosbekendelse
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved
Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og
begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til
himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han
skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund,syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.

Prædiken
Det er de helt store ord og begreber, der toner frem med Jesu evangelieord til i dag: Herlighed, magt, evigt liv, at kende Gud og Jesus, åbenbaring, sandhed, tro og at være ét. Jesus er i bøn til Gud. Bøn for sig selv og for sine disciple. Og for alle kristentroende til alle tider. Evangeliefortællingen er første del af Jesu bøn til Gud Fader, inden Jesus forlader disciplene for at vende tilbage til Faderen i Himlen, hvorfra han vil komme til dem og være hos dem på en anden måde. Nemlig som Talsmanden. Pinsens Ånd. Guds åndedræt.
Herliggørelse er det gennemgående tema i Jesu bøn her. Det udfoldes på tre måder. Først beder Jesus om, at Gud, Faderen, vil sætte den gensidige herliggørelse i værk. Den, hvor Gud herliggør Jesus, som, i kraft af hans virke i Guds tjeneste på jorden gennem sine ord og gerninger, allerede har herliggjort Gud. Og med sin korsfæstelse, død og opstandelse og siden himmelfart, vil sætte kronen på værket. Timen er kommet. Tiden er inde til afslutningen af Jesu jordiske virke. Og dermed hans herliggørelse. For det andet beder Jesus Gud om at herliggøre ham med den herlighed, han havde hos Gud i himlen, endnu før verden blev til. Og endelig taler Jesus til Gud om, at han er herliggjort i de mennesker, Gud har givet ham. At de er kommet til tro på Jesus som Guds Søn er et udtryk for, at Jesus er lykkedes med den mission, han havde her i verden. Og Jesus beder nu Gud om, at han vil holde de troende fast ved sit navn. At Gud vil styrke menneskene i troen på sit navn. Det navn, der fortæller, at Gud er Skaberen og Faderen. Og Jesus beder om, at de troende, gennem troen på Gud, må styrkes i deres indbyrdes fællesskab. Lige som Gud og Jesus er ét.
Men hvad er nu herlighed for noget, når Jesus bruger ordet. Ja, i den nye oversættelse i den nyudgivne ”Bibelen 2020”, en bibeloversættelse på mundret nutidsdansk, står der henholdsvis ”magt” og ”guddommelighed” i stedet for herlighed. Så Jesus altså beder Gud om at måtte fremstå magtfuld og guddommelig. Det er det herliggørelse af Jesus betyder.
Når vi i dag siger, at noget er herligt, så betyder det vel nærmest, at det er overmåde dejligt. Noget virkelig skønt. Et plusord reserveret til noget, der er langt over gennemsnittet. Så måske kan vi godt fornemme lidt af storheden i den herliggørelse, Jesus beder Gud om.            
Jesus bad tit. Enten alene eller med sine disciple omkring sig. Og hvor vigtig bøn er, bliver jo strålende klart for os, ved at Jesus selv lærer sine disciple Fadervor. Den bøn, der er gået i arv fra generation til generation af kristne op gennem kristendommens mere end 2000 år lange historie. Bøn er samtale med Gud. Det fremgår også af Jesu ord i dag. Vi hører, at Jesus så op mod himlen og så begyndte at bede. Måske fortæller det, at Jesu ypperstepræstelige bøn, som den bøn, vi hører den første del af i dag, kaldes, bliver bedt i det fri. Måske på vej fra nadversalen til Getsemane Have Skærtorsdag aften.
Gang på gang har Jesus ellers tidligere sagt til sine disciple: ”Min time er endnu ikke kommet!” altså tiden for Jesu herliggørelse var endnu ikke inde.” Men nu er tiden inde. Jesus skal korsfæstes og dø og begraves for at kunne stå op fra de døde og fare til himmels. Og hvor er det tankevækkende, at det ikke er angst for lidelsen, der er drivkraften i Jesu bøn. Men derimod længslen efter at komme hjem til sin Far i Himlen. Der er evighed i hans bøn. Og hvorfor må han bede? Fordi han har fået fuldmagt af sin Far til at give mennesker evigt liv. Derfor er det naturligt, at Jesus beder om, at Gud vil herliggøre ham, så han kan herliggøre Gud. Det, som Gud har givet Jesus at urette, det har han gjort. Derfor er det naturligt for Jesus at bede om at blive herliggjort. Jesus betragter det ikke som en selvfølge at vende tilbage til hæderspladsen ved Guds højre hånd, hvor han kom fra. Men han beder Gud om det. Som et barn beder sin Far. Jesus appellerer til sin faders kærlighed. Og så beskriver Jesus ellers det evige liv nærmere. Det evige liv er ikke kun en forlængelse af tilværelsen ud i det grænseløse. Ikke kun, at fortid, nutid og fremtid, altså alle tider, smelter sammen og bliver til evighed. Evigt liv er en anden slags tilværelse, end den naturlige, vi kender. Det består i at kende Gud og Jesus Kristus, som han har sendt til verden. Det betyder så, at for alle, som kender Gud, som han har åbenbaret sig i Jesus Kristus, er det evige liv allerede begyndt hernede på jorden. Om end det først foldes ud i fuldt flor hos Gud i Himlen.
”Midt iblandt os er Guds rige
med Guds ånd og i Guds ord,…”,
digter Grundtvig. Og med Jesu næste bøn åbner han døren på klem, så vi kan få et glimt af det himmelske. Idet han beder Gud om at herliggøre ham med de herlighed, han havde fra før skabelsen og verdens grundlæggelse.
Og så kommer bønnen for disciplene. Jesus beder om tre ting for dem: At de må blive bevaret i Guds navn, at de må blive bevaret fra det onde, og at de må blive helliget ved sandheden. Jesus har stor frimodighed til at bede for sine venner. For de tilhører Gud. Evangelisten Lukas fortæller, at Jesus tilbragte en hel nat i bøn, inden han udvalgte sig de tolv mænd, der skulle være hans disciple. De er altså udvalgt i samråd med Gud. Og derfor kan det siges, at det er Gud, der har givet Jesus sine disciple. De er Guds ejendom. Begyndelsen til et nyt gudsfolk på jorden. Når de er blevet knyttet til Jesus, når hans ord har bundet dem til ham med kærlighedens bånd, så er det fordi Jesu ord er Guds ord. Og det står nu klart for dem, at Jesu gerning her på jorden er Guds egen gerning. Sådan er disciplenes forhold til Gud. Alt, hvad Jesus har udrettet, er Guds værk. Gud og Jesus er fælles om alt. Og hvad Jesus har udrettet, er at se i hans disciple. De er Jesu ære. Og med Jesu nært forestående exit fra denne verden, har disciplene brug for hjælp og støtte og vejledning. Som den gode hyrde, der ikke lader sine får i stikken, selv om han forlader dem, beder Jesus for sine disciple. Indtrængende, men samtidig tryg i forvisningen om at blive bønhørt, beder Jesus om, at hans disciple må blive i Guds navn. Guds navn er ikke kun fadernavnet, men alt, hvad Gud er. Hans inderste væsen. Det at han har skabt os i sit billede, at han længes efter os, at han vil bringe Jesus som det store offer for at forlige sig med os. At blive bevaret i Guds navn, det er også at vi knyttes sammen i indbyrdes kærlighed. Som igen er forudsætningen for, at de kristne menigheder rundt om i verden kan bestå til dagenes ende. Men her er det meget vigtigt at tilføje, at det ikke er enhed som ensretning. For kristne menigheder forskellige steder i verden har forskellige betingelser at være kirke på. F.eks. socialt, økonomisk og geografisk. Og det kalder på individuelle tilpasninger og udfoldelser. Men det uomgængeligt fælles, det, der konstituerer fællesskabet, alle kristne menigheders faste grund under fødderne er, at have fulgt Jesu egn opfordring: ”Tro på Gud og tro på mig!”. Altså troen på Gud, som vi har lært at kende i vor Herre Jesus Kristus og hans ord og gerning.
Jesu anden bøn for sine disciple er, at de må blive bevaret fra det onde. Den bøn, han også selv har integreret som det syvende led i den bøn, han selv har lært os. Fadervor. ”…men fri os fra det onde.”, hedder det i kristendommens mest berømte og benyttede bøn. Jesus har brug for sine disciple. Han behøver os. Til at udbrede evangeliet. Det glædelige budskab om det, Jesus har sagt og gjort for os. Vi skal ud at kæmpe evangeliets sag med ordets sværd. Vi skal gå i Jesu fodspor. Følge ham på den vej, han har afstukket. Det er ikke nødvendigvis en tresporet motorvej med frit udsyn, så langt øjet rækker. Det kan, tværtimod, af og til være en nærmest ufremkommelig sti med tjørnekrat og brombærbuske. Og fristelserne til at stikke halen mellem benene og vende om står i kø. Både i os og omkring os. Også apostlen Paulus kendte til den fristelse. Han skriver i et af sine mange breve i Det ny Testamente: ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”. Hudløst ærligt beskriver han her, hvordan vores liv og vores indre kan være en kampplads mellem det gode og det onde. Og så kan det jo være godt at have et salmevers af digterpræsten, Kaj Munk in mente:
”Velan, så får du kæmpe
og tro trods fald og brud,
at stor er vel Guds fjende,
men større er dog Gud.”
Som et afgørende våben mod fristelsen til at bukke under for bekvemmelighed og opportunisme, beder Jesus så for os til Gud om, at vi må blive fri for det onde. At vi må holde ud, som Jesus holdt ud. Og ikke give køb på det, vi tror på. Det kristne livsfundament, som Jesus har skaffet og skænket hver eneste af os. Og som vi får, allerede i dåben.
Den tredje bøn fra Jesus til Gud for os, er bønnen om, at Gud vil hellige os. Udskille os fra verden og indvie os til Gud. At helliges er at dannes til at ligne Gud. At leve i overensstemmelse med at være skabt i Guds billede. Så vi ligner ham. Men som vi ikke selv har skaffet os vores gudbilledlighed, men den er skænket os af Gud selv, sådan kan vi heller ikke hellige os selv. Det kan kun Gud. Og det sker ved hjælp af hans ord, som er sandheden. Og det beder Jesus så Gud om at sætte i værk for os. Og vi kunne jo selv føje en god og from bøn til: ”Gud, lad os leve af dit ord, som dagligt brød på denne jord.” For vi får god brug for åndelig føde sunde evangeliske vitaminer og mineraler, når vi skal føre Jesu forkyndergerning videre i hver vores daglige omgivelser og sammenhænge. Og på hver vores måde. Ud fra hver vores forudsætninger og evner. Det handler om, som Kingo skriver i en salme, at
”jeg i mit kald og stand
min Gud og Fader kan
tilbørlig dyrke.”
Og med til at dyrke Gud hører at bede. Og hvordan går det så med at bede i dag? Ja, vi beder jo, i kirken. Når den ellers er åben. Og det bliver den jo forhåbentlig snart igen. Men vi kan jo bede alle mulige andre steder. Og på alle tider af døgnet. Både i gode og svære tider. Og netop i en svær tid som nu, kunne man for nylig læse at ”Pandemien får interessen for bøn til at stige på verdensplan. Coronaen har fået internetbrugere til at søge på bøn i stedet for på flyrejser. Aldrig har så mange søgt på bøn på Google”, stod der. Man kan jo også søge i Det ny Testamente, hvor man jo bl.a. vil finde den bøn, Jesus selv har lært os. Den bøn, hvor alt, hvad vi har brug for at bede om, er indeholdt:
Fadervor, 
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje 
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, 
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed! 
 
Og med den bøn i livets rygsæk kan vi jo synge, sammen, hver for sig, i kor. Fulde af håb og fortrøstning:
”Gå da frit
enhver til sit
og stole på Guds nåde!
Da får vi lyst og lykke til
at gøre gavn, som Gud det vil,
på allerbedste måde.”
Amen.
Salme: 673 O guddoms-sol fuldstærk og blid
Sang: Radmila Rajic. Producer: Adrian Rajic.

Bøn
Kære Far i Himlen. Tak fordi du er herlighedens Gud og Herre over både tid og evighed. Vi beder dig, lad os opleve din herlighed i dagligdagen, så den må blive os en kilde til trøst og glæde. Og til inspiration til at række dit glædelige budskab videre til mennesker omkring os. Som dine første disciple gjorde. Tak fordi du skænker os, der lever i tid og rum, det evige liv, ved at vi lærer dig at kende gennem vor Herre Jesus Kristus, som er ét med dig. Hjælp os at åbne både ører og hjerter for, hvad du vil sige til os. Og holde fast ved dit ord. Tak fordi vi må kende dig og din søn. Og tak fordi I vil kendes ved os.
Vi beder dig for alle, som har det svært. Trøst og styrk alle, der er bange, dem, der har mistet én, de holdt af, eller som frygter at miste. Lad os vide og mærke, at vi alle er umistelige for dig. Gør alle syge raske og vær du også hos alle, der mangler hjem, land eller frihed. Velsign og bevar dronningen og hendes familie og os alle. Og vær du med al lovlig politisk øvrighed verden over, så de ledende selv må lade sig inspirere og lede af dig, og regere og lovgive til gavn og glæde for de folk, de leder. Også regeringen og folketinget i Danmark. Hjælp dem at prioritere mennesker for økonomi. Ja, hjælp os alle til at tage ansvar. Også i krisetider. Ikke kun for os selv og vores egne, men også for vores medmennesker. Og ikke bare lade andre gøre arbejdet og træffe beslutningerne. Og mind os dagligt om, at vi, med bøn som redskab, altid kan øse ny kraft og inspiration og nyt gå-på-mod af din kærligheds uudtømmelige ocean. I gode som svære tider. Lad os mærke, at vi aldrig er alene, selv om vi godt kan være ensomme. Amen.     
Velsignelse
Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.
 
Salme: 805 Når æbletræets hvide gren
Sang: Radmilja Rajic. Producer: Adrian Rajic.

Postludium
Rheinberger: “Abendlied”. The Cambrigde Singers.​
 
 Dagens indsamling går til Kirkefondet (læs evt. mere her www.kirkefondet.dk).
 Bidrag modtages med tak via MobilePay nr. 166350