Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Konfirmandundervisning - uge 2

I denne uge kan I glæde jer til at lytte til nogle gode musiknumre på youtube  med den canadiske sanger og sangskriver og komponist, Matt Maher og den også meget populære sangerinde Lauren Daigle med over 190 millioner visninger af bare en af hendes sange! I får link til tre af Matt Mahers sange, der alle har tekster undervejs i videoen. Og til en sang med Lauren Daigle, også med tekst. Til hver sang er der nogle spørgsmål. Alle sangene er på engelsk, men vi er sikre på, at I er så gode til det sprog også, at det ikke bliver noget problem at forstå. Ellers kan I måske få lidt hjælp fra en i familien.
Den første Matt Maher-sang: ”Glory.”
Spørgsmål:
  1. Hvad betyder Glory?
  2. Hvem er stjernen, der skinner i mørket?
  3. Hvad betyder Imanuel?
  4. Hvem er Immanuel et andet navn for?
  5. Hvorfor behøver vi aldrig være bange?
  6. Har du nogensinde følt en dyb, indre fred? Hvis du har, hvad kom den så af?

 
Den anden Matt Maher-sang: “Lord, I Need You.”
Spørgsmål:
  1. Hvorfor behøver vi Gud?
  2. Hvad er større end menneskers synd?
  3. Hvad er det at være hellig?

 
Den tredje Matt Maher-sang: ”Because He Lives.”
Spørgsmål:
  1. Hvad mener sangeren med, at vi mennesker lever, fordi, Jesus lever?
  2. Hvad betyder det for vores liv og færden, at Jesus lever?
  3. Hvad er det for en sang, der aldrig slutter?
  4. Hvad betyder det, at Jesus holder vores fremtid i sine hænder?

 
Lauren Daigle: ”You say.”
Spørgsmål:
  1. Hvilke problemer slås sangerinden med i sangen?
  2. Hvor går hun hen med problemerne?
Overvej, om du har nogle mindreværdskomplekser, og prøv at tænke over, hvad du gør for at slippe af med dem.

Som optakt til næste uges online-undervisning om Jesus får I lige et link til Rune Klans korte youtube-udgave af vor Herres liv.