3. søndag efter påske v/sognepræst Kaj Bollmann

 
Præludium. Fløjte: Rikke Krabbenhøft

Bøn
Evige Gud og Skaber.
I lyset fra dit ansigt får vi liv.
I din nærhed er den fuldkomne glæde.
Vi beder dig, skjul ikke dit ansigt for os,
overlad os ikke til gudsforladthed og ensomhed.

Opstandne Frelser, Jesus Kristus.
Kom til os, som du har lovet os
Bliv hos os under alle forhold
Vær os nær med liv og glæde,
alle dage indtil verdens ende.
Gud Helligånd, vort lys og vor trøst
Kom til os, når vi føler os alene og forladte af Gud og mennesker.
Fyld os med tro, håb og kærlighed.
Lad os leve i forvisning om,
at du er os nær, og ser os
Treenige Gud, fader, søn og Helligånd,
Dig takker vi i dag og alle dage. Amen
Salme: DDS 721 Frydeligt med jubelkor. Sang: Radmila Rajic. Producer: Adrian Rajic

 
Her er link til bibelteksterne til 3.søndag efter påske i år. Gammeltestamenteteksten er fortællingen om Moses, der mødes af Gud i den brændende tornebusk. Der kan vælges mellem to episteltekster. Den ene er fra Apostlenes Gerninger om Jesus, som den hjørnesten, der blev vraget af bygmestrene. Den anden er fra Hebræerbrevet om Jesus som den store ypperstepræst
https://www.bibelselskabet.dk/3-s-efter-paaske-fra-anden-raekke
Evangeliet til 3.søndag efter påske:
Jesus sagde: »Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.« Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.« Johannesevangeliet 14,1-11
Den skjulte og den åbenbarede Gud
Stemmen fra tornebusken
Til denne søndag er teksten fra det gamle testamente en af de klassikere, som mange af os husker fra vores barndoms bibelhistorie - den om Moses og den brændende tornebusk.
Moses vogter får i ørkenen og ser et mærkeligt syn, en tornebusk, der står i lys lue, men uden at blive fortæret af ilden. Da han går hen for at se på det mærkelige, er der en stemme, der siger til ham, at han ikke må komme nærmere, og han skal tage sandalerne af.
Moses får at vide, at det er Gud selv, der taler til ham fra tornebusken, men han får ikke lov at se Gud. I det gamle testamente kan intet menneske tåle at se Gud. Mennesker kan se sporene efter Gud, og i heldigste fald høre hans stemme. Men Gud selv er skjult. Hans væsen er skjult. Vi kan slet ikke tåle at komme hen i nærheden af ham. Der, der ser Gud, må dø, hedder det. Det er den samme tanke, der ligger i billedforbuddet, både i det gamle testamente og i Koranen. Vi kan ikke tåle at se Gud, ikke engang i et billede.
Gud sætter Moses i gang med en vældig opgave: at føre Israels folk ud af Ægypten. Men Moses er som vi. Han har svært ved at bære ansvaret. Han er bange og usikker på det hele, så han vil gerne vide, hvem det er, der sender ham, hvem han har i ryggen.
Jeg er den, jeg er!
Så svarer Guds stemme fra Tornebusken: Jeg er den, jeg er. ”Jeg er” har sendt dig. Jahve hedder det på hebraisk, og når Jyllinge Kirke åbner igen, kan I se ordet på hebraisk over prædikestolen. Ved en senere omskrivning – fordi man ikke engang måtte udtale navnet! – blev det til Jehova, og sådan har man sagt det i århundreder, frem til nutiden faktisk
"Jeg er, den jeg er" – det er en mærkelig sætning. Hvis man gentager den, er det som om, den går i ring, bider sig selv i halen og egentlig ikke gør os klogere. Men det er nok netop tanken. Den gammeltestamentlige Gud er den ufattelige, som vi overhovedet ikke kan komme ind på livet af eller blive klog på, og som vi ikke må nærme os.
Det gør på den ene side Gud skræmmende i sin utilgængelighed, men på den anden side peger sætningen også på, at Gud er den, der hviler i sig selv, beror på sig selv og ikke kan væltes omkuld som en afgudsstøtte, en Gud, der står fast i alle storme og alle angreb. "Herren er min klippe, min borg", som det hedder i flere davidssalmer. Så ja, Gud er utilnærmelig, ufattelig, men også den, vi kan støtte os til, og den, der ser os og husker os, selvom vi ikke ser ham.
Jeg er vejen, sandheden og livet!
Billedet herover er en af tre ikoner, der hænger i dåbsværelset i Jyllinge kirke, og som I kan se, når kirken åbner igen. I glorien om Jesu hoved står der tre græske bogstaver. De betyder ”Den værende” – eller det samme som Jahve: Jeg er den, jeg er! Altså det samme, som Gud sagde om sig selv i tornebusken.
Men der er sket noget i mellemtiden: Gud har fået et ansigt. Jesu ansigt. Gud ser os fra det skjulte, ja, men han ser os gennem Jesu øjne, for han har vist os, hvem han selv er gennem Jesus.
I Johannesevangeliet er der 7 gange, hvor Jesus begynder en sætning med ”Jeg er..” og så udfolder, hvad det er, han er. Disse 7 ”Jeg er…”-sætninger er en nøgle: Jesus er den, der viser os Guds ansigt, Guds væsen. I Jesus kommer Gud tæt på. Han er ikke mere den fjerne, skjulte Gud. Han ”vejen, sandheden og livet. Han viser ikke hen til noget andet. Han ER vejen, sandheden og livet.
Gud foran os og bag ved os
Kristus-ikonens øjne er lidt fjerne og mærkelige. Den største ikonkunst er at kunne male Kristi øjne. For de ser os, men de er alligevel ikke kun rettet mod os. De ser mere end os. Vi bliver set af Kristus; men han ser mere end os. Han ser også det, som er bag os. Det, som vi ikke selv kan se eller vil se. Det, som vi vender ryggen til. Han ser vores fortid, vores nutid og vores fremtid. Han ser med evighedens øjne.
Og det, som evighedens øjne ser stå bag os, det er Gud. Jeg er i Faderen og Faderen er i mig, siger Jesus. Jeg og Faderen er ét. Og når Kristus ser på os, så ser han verden og os omsluttet af Gud fra evighed til evighed. Han ser fra skabelsens morgen til verdens ende. Han ser Gud sende ham selv til verden og blive ét med os mennesker. Og det betyder, at Gud er hos os. Derfor ser Kristus os ikke som ensomme, frygtsomme, gudsforladte mennesker, overladte til os selv i en kaotisk verden og i et kaotisk liv. Nej, han ser hver eneste af os som den, der har Kristi ansigt foran os og Gud Faders kærlighed i ryggen. Vi er omsluttet af Gud. Gud er foran os og bag os og over os og under os, som det hedder i en gammel keltisk velsignelse.
Bliv ikke forfærdede!
Evangeliet til i dag er blottet for krav og anvisninger. Der er ingen konkret historie eller nogen henvisninger til dagligdagen eller til Jesu liv og gerninger over for mennesker. Ham vi møder i dag, er den Kristus, der død på korset og opstået påskedag og som nu taler til os uden for tid og rum. Før påske mødte han mennesker i livet, i historien. Nu møder han hver enkelt af os i det rum, der er ingen steder og derfor alle steder. Han står over for os og taler til os fra evighedens sted. Han siger ikke: du skal gøre sådan og sådan for at finde vejen.  Nej, han siger: Jeg, der står over for dig og ser på dig: Jeg er vejen og sandheden og livet.
I skal ikke forfærdes i jeres hjerter lød indledningen. Vi skal ikke være bange for, at vi ikke kan leve op til kravene. Vi skal slet ikke være bange, for i Kristus er vi set og kendt og godkendt. Alt i os, både det, vi selv vil kendes ved, og det vi ikke vil kendes ved, har han gjort til sit og inddraget i sin evighed. 
Gud er stadig den, Gud er, den, der hviler i sig selv, og ikke kan rokkes. Og i Jesus har Gud vist os sig selv som den, der også ser os og holder fast i os og om os, om så hele verden ryster.
Salme: DDS 22 Gådefuld er du, vor Gud. Sang: Radmila Rajic. Producer: Adrian Rajic

 

En keltisk velsignelse
Herren være foran dig for at vise dig den rette vej.
Herren være ved siden af dig for at følge dig på vejen.
Herren være bag dig for at holde din ryg fri.
Herren være under dig for at gribe dig, når du falder.
Herren være i dig for at fylde dig med sin Ånd.
Herren være omkring dig for at bevare dig fra alt ondt.
Herren være over dig for at velsigne dig.
Så være du velsignet af Gud Fader, Søn og Hellig Ånd.
Amen
Kirkebøn
Gud – i disse dage, som er helt anderledes end det, vi plejer, beder vi dog om kraft og mod til at leve i dette ukendte terræn. Vi beder dig om at lytte til vor bekymring og frygt og fastholde håbet i os.
Vi beder dig også om åbne øjne til at se alt det, vi skal være taknemlige for omkring os, ikke mindst for dem, der holder af os og passer på os, selvom det er på afstand.
Vi beder vi dig, Gud, mind os også nu om vort ansvar for vore medmennesker og for vort eget liv. Der er også mennesker, der sulter, forfølges og er ofre for krige og katastrofer nu. Lad os ikke glemme dem. Lær os at tjene andre, som du har tjent os.
Vi beder for vort land og dets fremtid, for alle dem, der i disse dage rammes af coronaen og for deres pårørende, for børnene, at de må vokse op i trygge omgivelser - for vore konfirmander, at de må vokse i tro, håb og kærlighed, for de gamle, at de må leve, til de er mætte af dage og dø i din fred.
Vi beder for dem, som vi har givet magt og indflydelse i samfundet, for regering og folketing og domstole, at de må bruge deres magt til hele folkets gavn, og vi beder for dronningen og det kongelige hus. Tak fordi vi må leve i et land, hvor vi i så høj grad kan stå sammen om at klare de udfordringer vi står i.
Og så beder vi for din kirke her hos os og ud over hele jorden. Selvom vi i disse dage ikke kan holde gudstjeneste eller fejre nadver sammen, kan vi dog på afstand være sammen om at være dit folk og tro på, at du hører vore bønner. Amen.
Salme: DDS 335 Flammerne er mange. Sang: Radmila Rajic. Producer: Adrian Rajic

 
Velsignelsen
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

 

Postludium. Fløjte og klaver: Rikke Krabbenhøft