Ifølge vedtægterne er det foreningens opgave at bidrage til indretning, udsmykning og drift af Hellig Kors Kirke. Formålet med foreningens virke er at skaffe midler til Hellig Kors Kirke.

Midlerne fremskaffes ved indbetaling af medlemmernes kontingent; kontingentet er foreningens arbejdskapital.

Indsamling/modtagelse af gaver overføres til Hellig Kors Kirkefond. Ved afholdelse af overskudsgivende arrangementer overføres hele overskuddet til Hellig Kors Kirkefond.

Foreningen kan – foruden indsamling af økonomiske midler stå for etablering af et eller flere laug af frivillige til biståelse af kirkens personale, fremstilling af tekstiler m.m.

Foreningen er i sit daglige virke uafhængig af Jyllinge Menighedsråd. Såfremt foreningen etablerer særskilte formål af større omfang og betydning – såsom klokkespil skal menighedsrådets godkendelse indhentes på forhånd.