Jyllinge Kirke

Den hvidkalkede bygning består af romansk apsis, kor og skib fra begyndelsen af 1100-tallet samt tre gotiske tilbygninger, tårn i vest og våbenhus både i syd og nord. Den romanske del af kirken er bevaret i sin fulde udstrækning, og de meget svære mure (ca. 140 cm) er hovedsagelig bygget af rå, delvis kløvet kamp og med hjørner af granitkvadre, hvorimod døre og vinduer er af frådsten, der også findes sparsomt anvendt i murene. Skibets døre er begge intakte, og den søndre har vandret, indvendig plankeafdækning - muligvis de sidste rester af en tidligere stavkirke! Skibet har kun haft et vindue i hver langmur, og de anes endnu i det udvendige murværk. Af de oprindelige romanske vinduer står endnu apsidens østre og korets nordre vindue som indvendige smigede nicher. I korets nordmur har der tillige været en døråbning, enten en præstedør eller en udgang til et forsvundet sakristi.

Til føjelser og ændringer

Det lave, kun to stokværk høje tårn er af munkesten på kampestenssyld og er måske fra omkring 1400, medens kirkens murstensgesimser og gavlforhøjelsen nok er noget ældre, og de nu helt glatte gavlkamme har muligvis oprindelig haft fod- og toptinder. Adgangen til tårnets øvre stokværk foregik oprindelig ad en fritstående trappe gennem en højtsiddende dør under nordmurens østre glamhul, men sker nu ad et senere tilbygget, men dog senmiddelalderligt trappehus på nordsiden af tårnet. Våbenhuset foran syddøren er en munkestensbygning uden synlig syld, medens det nordre våbenhus fra omkring 1500, der ligeledes er af munkesten, hviler på en syld af ret svære kampesten. Over kor og skib blev der i sidste halvdel af 1400-tallet spændt simple, gotiske krydshvælv, og formentlig samtidigt dermed blev den romanske korbue erstattet med en høj og bred spidsbue. Ovenover hvælvene ses endnu aftryk af de 10 bjælker, der engang bar det oprindelige træloft, medens det middelalderlige tagværk af eg over skib og kor endnu er bevaret.    Kirkegården indhegnes på de tre sider endnu af en middelalderlig ringmur af kløvet kamp. Lågen i det nordvestre hjørne er den sidste rest af en middelalderlig kirkeportal, der blev nedrevet 1877 i forbindelse med etableringen af en ny adgangsvej til kirkegården igennem et nyt lågeparti mod vest. Til minde derom er der indmuret en marmortavle ved lågen med indskriften: "Kronprindsen (senere Frederik d. 8.) gav 100 kr., kommunekassen 100 kr. og beboerne 60 kr. til denne vej."

På kirkegården findes et gravminde i støbejern, sat over soldaten Jens Jørgensen, der blev dødeligt såret under stormen på Dybbøl d. 18. april 1864. Ved alle gudstjenester og kirkelige handlinger flages der på graven, som det er sket siden hans begravelse.

Inventar

Fra kirkens opførelsestid stammer alterbordet, det er muret af frådstenskvader og står helt op mod apsisens væg. Ved en undersøgelse i 1896 fandtes i bordets overside en firkantet helgengrav, dækket af en serpentinplade. Den indeholdt en af sammenbøjede blyplader dannet æske med et relikvie, et fingerled viklet ind i et stykke lærred. Efter traditionen er det abbed Vilhelms finger, død på Ebelholt kloster påskemorgen d. 6. april 1203, og d. 21. januar 1224 af pave Honorius III optaget blandt kirkens officielle helgener.Alterbordsforsiden er i renæssance fra 1580-90. Den lille altertavle, der er afpasset apsisens snævre rumforhold, er ligeledes i renæssance fra tiden kort efter 1600, men blev i 1668 renoveret af Johan Møller - Maler af København og forsynet med Frederik d. III's navnetræk. De smukke 38 - 39 cm høje alterstager er gotiske.    På skibets nordvæg findes indsat i en barok, epitafieagtig ornamentramme, resterne af en senmiddelalderlig altertavle fra 1500-1525, nemlig to relieffer: De hellige tre Konger og Jesu omskærelse, medens der foroven er tilføjet et yngre topstykke med et naivt relief af Kristi fødsel. På indskriftfeltet er malet et vers med gul fraktur: "Den hellige Trefoldighed til Ære, de eenfoldige og Ungdommen til Lære, dereffter oc Jyllinge Kircke til Ziir, herunder er nefnede de, denne Tafle giir, Nicolay Wroc, Magdalene Wroc, Hafniæe die 1. Novembris 1690.     I skibet hænger der to lysekroner af malm, med 2 x 6 lysarme. Den øverste er fra 1650-1700, den nederste er en kopi. Kirkeskibet, barken Phønix med påmalede kanonporte, er fra omkring 1880 og bygget af skibskaptajn Johan Peter Knudsen af Lysholm på Als, skænket til kirken af en svoger, den daværende ejer af Hejnstrupgård.    Orglet er bygget i 1972 af Troels Krohn, Hillerød og har 7 stemmer.Foran alterskranken ligger den sidste af de mange gravsten, der tidligere har dækket gulvet i kirken. Stenen, der er af ølandsk kalksten, stammer fra Roskilde Barok-værksted omkring 1640 og er lagt over sognepræsten, hr. Enoch Jacobsen Roeskild, død her i sit embedets 28., sin alders 64. år 8. august 1640, og ifølge indskriften gift i 22 år med Clara Søren Assensdatter, med hvem han havde fem sønner og otte døtre, hvor af syv begravet her før faderen.

Altersølv

Kalk i empire fra 1813, disk stemplet med Københavns byvåben 1849, sygekalk og -disk fra 1853.

Kalkmaleri

 I 1934 afdækkedes et gotisk kalkmaleri fra 1400-tallets anden halvdel på skibets nordvæg over døren. Det forestillede en skikkelse, vist nok en mand, iført en fodsid kjortel med lodrette parallelle folder. Hovedet skjultes af hvælvets skjoldbue. I hånden holdt han en ubestemmelig genstand. Kjortelen var guldbrun med sorte linier, baggrunden oversået med rødbrune stjerner. Maleriet er nu overhvidtet. I 1998 fandt man endnu et kalkmaleri på kirkens sydvæg over døren, maleriet, der menes at være lavet af issefjordsmalererne, er ligeledes overhvidtet.

Klokker

I tårnet hænger der to klokker. Den mindste er forsynet med indskriften: "Anno Domini 1588 Mester Baltolo Koler" tværmål 69 cm. Den største bærer indskriften: "Soli Deo Gloria. Me fecit Michael Carl Troschell Konige. Hoff Glockengiser Kopenha. 1763", samt på klokkelegemet: "Støbningen af denne Klocke for Jullinge Kirke er bekosteet i Aaret 1763 af Kirkens Eygere Johan Gotfriet Becker Kongel. Hoff Apothecher". Tværmål 82cm. Kirkens ældre klokker er forsvundne. Ved klokkeskatten 1528 afleveredes en klokke og 1602 endnu en. En klokke, støbt i 1619 af Hans Kemmer, kgl. Maj. Kobbergyder i Helsingør, findes heller ikke mere.     I 1979 blev kirken hovedrestaureret. Ved denne lejlighed genåbnedes den nordre dør, og det nordre våbenhus, der i mange år havde fungeret som ligkapel, indrettedes som sakristi og venteværelse for dåbsfolk. Gulvet i kirken blev lagt om, der kom nyt varmesystem, og skibet møbleredes med nye egetræsbænke til af1øsning for de slidte nygotiske bænke, som omkring 1880 havde fortrængt det oprindelige, smukke barokinventar, som Casper Lübbeke i Roskilde leverede til kirken i 1652-54.

Kirken er åben for besøgende alle hverdage mlm. 9 - 16.