Hellig Kors Kirke

Hellig Kors Kirke er arkitekten Jan Søndergaards bud på en kirke til nutiden og fremtiden. Med sit eksperimenterende formsprog og materialevalg står den i en spænding og vekselvirkning med Jyllinge Kirke – arven og traditionen. Kristendommen er både overtaget arv og nyskabelse.

Hellig Kors Kirke har en lang udviklingshistorie. Den begyndte med, at Jyllinge Kirke blev alt for lille til det store sogn, som landsbyen Jyllinge voksede sig til. Projektet udviklede sig i et nært samspil mellem menighedsrådet og arkitekten til den kirke, der blev indviet i 2008.

Den faste klippe

Ordet monolit betyder en massiv klippesten. Jan Søndergaard lader sig inspirere af monolitten. Huset står udsat for vejr og vind, som enhver anden sten i landskabet - en kæmpeudgave af de marksten, der findes i området. Ingen tagrender eller nedløsbrør bryder billedet af et stenmassiv. Anvendelsen af det moderne byggemateriale komposit som facade- og tagbeklædning understreger billedet.

En stor kampesten på fjordskrænten markerer med sin indskrift, at der neden for skrænten springer en kilde: Hellig Kors Kilde, som har været med til at give kirken sit navn.

Set fra oven sprænges monolitten i to dele af et kors. Det skæres glasklart ud i taget, at dette er en kirke. Den ene korsarm fortsætter fortsætter ud i terrænet i form af en lille kirkesti. Kirkestien er forbindelse til byens skolesti og hele byens stisystem.  Tre indstøbte lysbånd markerer sammen-hængen med korset i taget, som er oplyst med tilsvarende lysarmaturer.

Kirkestien er støbt i beton og kunne markere dobbeltbudskabet fra Ham, der blev korsfæstet:

-          KOM!: ”Kom til mig, alle I, der slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile!” (Matt.11.25)

-          GÅ UD!: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple…” (Matt. 28.19-20)

Den smalle sti er således både kirkens ind- og udgangsbøn.

Den tunge glasdør er et eksempel på kirkens unikke brug af kombinationen glas og komposit. De to materialer mødes i forskellige sammensætninger såvel inde i kirken som udvendigt. Døren åbnes ved tryk på kontakten på stolpen ved kirkestien.

Ind i kirken

Nu træder man ind i forrummet, som fordeler sig i et gangareal. Til venstre ender gangen tilsyneladende foran en vitrine med et kirkeskib. Det vender vi tilbage til.

Til højre fører en trappe op til første sals konfirmandlokale/møde-rum. Udsigten ud over fjorden er en udfordring for enhver underviser eller mødeleder. Den giver hård konkurrence om opmærksomheden.

Nu går vi ind i kirkerummet – forbi døre til depotrum, køkken, garderobe og toiletter – og møder straks kirkens fjerde byggemateriale ved siden af komposit, glas og beton: LYSET! Dels fra de store glaspartier i væggene og korset i loftet, dels som et svagt lys, der trænger igennem det translucerende (gennemskinnelige) loft.

Dette udnytter på spændende vis mulighederne i komposit som byggemateriale og gør, at lyset i kirken hele tiden skifter med vejrforholdene og solens gang.

Umiddelbart er det nok den enestående udsigt gennem de store glasruder mod vest, der slår den besøgende mest. Over fjordskrænten glider blikket ud over fjorden til Lilleø – præstens ø (den hører til præsteembedet). Gennem den smal

le sejlrende er fartøjer på vej til og fra lystbåde-havnen eller den gamle fiskerihavn. Længere ude mellem Eskilsø og Øst-skoven er andre fartøjer på vej længere ud af fjorden eller mod Roskilde. Skibene og en enkelt bil på vej til Nordmarken – meget andet menneskeskabt får man ikke øje på. Måske kommer en enkelt forbi på spadseretur med hunden.

Udsigten og lyset fører tankerne umiddelbart i retning af salmer som ”Op, al den ting, som Gud har gjort” og andre lovsange til Skaberen af dette under.

Alter  og prædikestol

Vi vender os mod alteret, som er placeret utraditio-nelt: mod syd.  Denne placering gør, at kirken peger i retning af den gamle Jyllinge Kirke, som respekterer den gamle øst/vest-orientering.  Sydvæggen virker impone-rende, selvom den kun er 9 meter høj. Denne og andre hvide vægge i kirken indbyder til med tiden at have digital udsmykning, som veksler med anledning, kirkeår og kunstneriske muligheder.

Alteret står frit fra væggen, så præsten kan stå på begge sider af det, alt efter om det er præstens og menighedens henvendelse til den ophøjede Gud (alteret som offerbord), der skal understreges, eller det er Jesu fællesskab med os om bordet. Både alterbord og knæfald er udformet i komposit, og det samme gælder prædikestol og døbefont.

Prædikestolen er meget enkelt udformet og hæver sig kun så meget over gulvet, som det er nødvendigt for at få øjenkontakt med og kunne ses af også dem, der sidder bag i kirken.  Prædikestolen kan flyttes. Det samme gælder knæfald, alterbord, døbefont og stole. Det giver en fleksibilitet i rummets indretning, som er til stor gavn f.eks. til koncerter og andre arrangementer.

Til venstre for alteret er der på altervæggen malet et kors. Det er den eneste udsmykning, indtil der skabes økonomiske mulig-heder for den digitale udsmykning af rummet. Det var et stort ønske fra menigheden, at væggen i den mellemliggende tid skulle have et kors og ikke stå tom.

Følg sporet!

Ved foden af korset på væggen starter en stribe i gulvet, som munder ud i et glasfiberkors, svarende til glaskorset i taget.  Men det første stykke udgøres korset af en række frådsten. Det er sandsynligt, at disse frådsten er dannet af kildekalk fra Maglekilden ved foden af Roskilde Domkirke.

Den gamle klosterkirke på Eskilsø syd for Lilleø, som nu er ruin, er bygget af dette tidlige byggemateriale. Jyllinge Kirke blev i sin tid betjent af munkene fra Eskilsø, indtil de under abbed Vilhelm flyttede til Æbelholt Kloster mellem Hillerød og Frederiksværk. Det er sandsynligvis et af abbed Vilhelms fingerled, som befinder sig i relikvieskrinet under bordpladen i alteret i Jyllinge Kirke.

Frådstenene i gulvet i Hellig Kors Kirke blev hentet på Eskilsø i november 2006, hvor ca. 50 sognebørn deltog i en ”pilgrimsfærd” på fiskerbåde fra fiskerihavnen til øen.

Efter striben møder man døbefonten som et kors af komposit – igen et udtryk for, hvilke muligheder, der er i dette bygningsmateriale. På korset står indgraveret 2 vers af dåbssalmen ”Fyldt af glæde over livets under” (nr. 448 i salmebogen):

Ved dit værk ved kærlighedens vilje
er vi født på ny til liv i Kristus
til et åbent liv i tro og tillid

Og ved tidens grænse lever fortsat
dine løfteord ved døbefonten,
dåbens lys er tændt, når livet slukkes.

Dåbsfadet, der stilles oven på kompositkorset er en foreløbig udformning, der afventer det kunstneriske bud på en endelig døbefont

I gulvet afløses frådstensstriben fra døbefonten af en stribe af kampesten, der er fundet på loftet i den gamle Jyllinge Kirke. Derved trækkes det historiske spor helt tilbage fra først munkene på Eskilsø og dernæst den gamle landsbykirkes byggemateriale og til den nye kirkes komposit, der forsætter sporet.

Fortsætter man langs striben, kommer man tilbage til indgangsdøren, hvor man nu kan få øje på den inskription i glasfiberkorset i gulvet, som man sikkert – under indtryk af den smukke udsigt mod vest – overså, da man gik ind i kirken:

”Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket!” (Joh. 8.12)

Musikken

Går man tilbage til døbefont og alter, kan man se, at der ved vinduet mod øst er en opgang til pulpituret, hvor det hybrakustiske orgel befinder sig.

Fra pulpituret er der en fin udsigt over kirke-rummet. Orglet er en hybrid mellem et elektronisk digitalt instrument og et traditionelt pibeorgel! Fagkundskaben strides fortsat omkring denne udvikling i instrumental udformning; men der er ingen tvivl om, at menighed og organister i stor udstrækning nyder potentialet  i dette instrument.

Det suppleres i øvrigt af et flygel, som er anbragt på gulvet i kirkens nordende (bagest i kirken). Her står ved gudstjenesten normalt også et antal medlemmer af ”Hellig Kors Sangerne” som er en gruppe frivillige kirkesangere, der understøtter menighedens salmesang til stor glæde for alle.

Fra pulpituret finder man en anden trappe, der fører ned til gangen, så man står ved vitrinen med kirkeskibet.

Kirkeskibet

Kirkeskibet er doneret af Jonas Kristensen, som blev døbt i Jyllinge Kirke. Da Jonas blev døbt, havde han overstået en alvorlig sygdom, og Finn Knudsen, skibsbygger og gift med Jonas’ mormor, tilbød, at skibet kunne opstilles i Hellig Kors Kirke.  Ved kirkens indvielse 13.april 2008 underskrev kirke-minister Birthe Rønn  Hornbech, biskop Jan Lindhardt og menigheds-rådsformand Birthe Ritslev et overdragelsesdiplom for skibet, som er en model af fregatten Liverpool med navnet Jonas Conqueror.

Fra gangen ved kirkeskibet er der adgang til kirkerummet og til sakristi og kirketjener-kontor.

Støtteforeningen Hellig Kors Kirkes Venner har muliggjort anskaffelsen af det liturgiske inventar: alter, døbefont, prædikestol, knæfald, salmebøger, altersølv i form af kalk,, disk, særbægre, vinkande og oblatæske. De messehagler, der er i brug aktuelt er lånte; men der arbejdes på at skaffe midler til anskaffelse af egne messehagler til kirken. Alterdugen er syet og kniplet af Gurli Laursen, bosiddende i sognet. 

Åben Kirke

Kirkens nordgavl udgøres af et stort glasparti, som kan åbnes ud mod kirkepladsen uden for. Kirkepladsen afgrænses af en jordvold, som man kan sætte sig på, så kirkepladsen kan fungere som udendørs ”andagtsrum” med udsigt både til Guds natur og kirkens indre.  Menigheds-rådet har i øvrigt besluttet, at kirken skal være åben i dagtimerne, så forbipasserende kan gå ind og se kirken og have et stille øjeblik der uden at skulle skaffe nøgle.





Hellig Kors Kirke føjer sig smukt i landskabet. Går man ned mod fjorden ad parkstien og vender ryggen til fjorden, virker kirken ikke dominerende. Alt efter naturens lys og himlens baggrundsfarver  fremstår den i forskellige nuancer, somme tider endog næsten som hvidkalket.

Fra denne synsvinkel ser man også, at korset spalter klippen i to dele. Det kan minde om bibelens historie om Moses, der slår det levende vand ud af klippen til sit tørstende folk. Nu er det korset, der kløver klippen på Herrens Mark i Korskildeparken, og det levende vand – dåbsvandet – udøses til frelse for verden.

De levende stene

Kirkens vigtigste byggemateriale er ”de levende stene”: de mennesker, der kommer i kirken for at deltage i gudstjenesterne, lære om kristendommen, være med i det kirkeliv, der udspiller sig. Hellig Kors Kirke har i den korte tid, den endnu har eksisteret, vist sig at være en fremragende ramme om gudstjenesteliv, koncerter og mange andre arrangementer.  Samspillet med den gamle Jyllinge Kirke skaber store muligheder for et varieret kirkeliv i sognet. Med Hellig Kors Kirke er vejen åbnet for, at præster, menighedsråd og frivillige kan udvikle kirkelivet i de retninger, som skaber den bedste grobund for evangeliet.

Kirken er åben for besøgende alle hverdage mlm. 9 - 16.