Fredag d. 24. maj 2019, Kl. 17:00 til kl. 21:00

I år kommer sommerfesten til at finde sted fredag 24. og søndag 26. maj. "Før-grundlovs"-taler bliver tidligere domprovst Jens Arendt, Roskilde. Han taler efter gudstjenesten søndag og senere, ca. 12:10 kommer vort "gamle" bysbarn Isabel Schwartzbach, som er aktuel på Det Ny Teater i Phantom of the Opera og i Hedeland Roskilde i Sound of Music, og underholder med sommersang i haven.

Programmet for fredag aften er klart: Kulturskolens rytmiske bands spiller i præstegårdshaven kl. 18.30 og man kan glæde sig til gensyn med Six Foot Stompers, som spiller jazz i Laden fra 20 til 22. Søndagen indledes med friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven kl. 10.00. Vi håber, at Roskilde Stifts Tårnblæserlaug også i år vil spille ved gudstjenesten. Efter gudstjenesten er der så mulighed for at holde ”frokost i det grønne”. Hellig Kors Kirkens Venner står for forplejningen. Undervejs er der mulighed for at købe lodder i det traditionelle lotteri. Alle indtægter ved sommerfesten går til Hellig Kors Kirkens Venners arbejde.