MAJ
18

Onsdag den 18. maj går solen ned kl. 21.22 i Jyllinge.
Vær med til at synge solen ned i Hellig Kors Kirke fra kl. 21.00. I år har vi harpenisten
Dorthe Christensen med. Hendes keltiske harpe har en klang, der er forunderligt smuk og fyldig i det store kirkerum – en oplevelse, man kan glæde sig til. Desuden medvirker Rikke Krabbenhøft på orgel, Radmila Rajic med sang, og sognepræst Kaj Bollmann står for tekster og refleksion.
Traditionen med en solnedgangsandagt i de lyse nætters tid er lige så gammel i Jyllinge som Hellig Kors Kirke, hvor vi jo har udsigten til solnedgangen, og det slår næsten aldrig fejl, at vejret er godt den aften, så vi kan se solen gå ned!