Salme, tekster og prædiken til Midfaste søndag d. 22. marts 2020 v/Mogens Damm

Anden tekstrække.

Salme: 68 ”Se, hvilket menneske.”

Gammeltestamentlig læsning: salme 145 vers 8-16:

”Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.
Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
dine fromme priser dig.
De fortæller om dit herlige kongedømme
og taler om din styrke.
De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
hans kongedømmes prægtige herlighed.
Dit kongedømme består i al evighed,
dit herredømme i slægt efter slægt.
Herren støtter alle, der falder,
og rejser alle de nedbøjede.
Alles øjne er rettet mod dig,
og du giver dem deres føde i rette tid.
Du åbner din hånd
og mætter alle skabninger med det, de ønsker.”

 

Episteltekst: 2. Petersbrev kapitel 1 vers 3-11:

Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind og til brodersindet kærlighed. For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder. Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig snuble. For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer.

 

Prædiketekst: Johannesevangeliet kapitel 6 vers 24-37:

”Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.«
Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.« De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.
Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.”
 

Prædiken til Midfaste søndag d. 22. marts 2020.

”Jo mere vi er sammen,
ja, sammen, ja, sammen,
jo mere vi er sammen,
jo gladere bli´r vi.”
Sådan hed det i en gammel børnesang fra en del år tilbage. I dag hedder det, som dronningen udtrykte det i sin tale til nationen i tirsdags:
”Denne gang skal vi vise sammenhold ved at holde afstand.” Og det er jo blevet yderligere indskærpet af myndighederne siden. Begge udsagn handler om fællesskab. Bare under vidt forskellige forhold. Hvor vi tidligere, trygge og glade, kunne samles til gudstjeneste, til koncerter, til sportsbegivenheder, fester og runde fødselsdage, må vi nu vise sammenhold ved at holde afstand. 2 meter. Mindst. Vi har distancefællesskab. Sådan passer vi bedst på hinanden. Nu, hvor vi er i viruskrise, er det tankevækkende og perspektivrigt, at ordet, krise, der kommer af det græske ord, krisis, betyder adskillelse, afgørelse, dom. Og er et begreb opstået i den antikke lægekunst som betegnelse for det afgørende vendepunkt i forløbet af en akut febersygdom. Ved den stiger temperaturen hurtigt til ca. 40 °C og holder sig der i de følgende dage, samtidig med at patientens tilstand forværres med åndenød samt psykisk uro og uklarhed.  Men - ved en ubehandlet sygdom indtræder, sædvanligvis den syvende dag, krisen, som fører til helbredelse med et såkaldt kritisk, pludseligt temperaturfald til ca. 36 °C og normalt åndedræt og en rolig søvn. Adskillelsen fra sygdommen indtræder. Krisen ender altså godt! Og lad os bede til, at den også må ende godt for alle, der nu er syge. Af den ene eller anden grund. Og at ikke flere må blive syge.
Og så har det jo vist sig, at den aktuelle krise ikke kun har medført store udfordringer, men også nye muligheder. En kvinde, jeg mødte på en travetur, fortalte, at hun ikke havde oplevet så mange mennesker ude at gå, som i disse tider. Børnefamilier, der ikke har forældrearbejde uden for hjemmet, har fået helt uventet og ekstra tid til at pleje familielivet i en ellers ofte fortravlet hverdag. Der pusles i haver og boliger med større eller mindre projekter rundt omkring. Og nye, kreative idéer til brug af de digitale medier, f.eks. til undervisningsmaterialer til skoleelever og konfirmander, udfoldes. Og foråret har, intetanende, og med naturlig insisteren, gjort sit indtog. Erantis og vintergækker pibler frem. Og også påskeliljer stikker, ranke, hovederne op af jorden. Og peger os hen mod den kommende højtid, der jo kulminerer med, at Jesus står op af graven.  Sangfuglene kvidrer livsbekræftende. Og de første buske er sprunget ud. Som tydelige tegn på den iboende skaberkraft, der, til alle tider, har talt og altid vil tale frygten og afmagten, mismodet, udsigtsløsheden og mørket midt imod. Alt det, som, ikke mindst i en krisetid, banker på vores hjertes og på sindets hoveddør. Og som vi, alt for ofte, lukker ind. Alt det kan fylde så meget, at det hindrer lyset og håbet i at trænge ind og trøste og styrke os og få os til at se en vej videre frem. Feberfrie og med normalt åndedræt og rolig søvn. Men mens vi åbner hoveddøren, så lister lyset og håbet sig ind af bagdøren. Uden at banke på. For at tage kampen op mod mismodet og resignationen. Og hvordan giver vi nu lyset og håbet gode kampvilkår? Det gør vi ved at dele frygten og afmagten med den frygtløse og almægtige. Ham, der selv måtte igennem hele registret af frygt og afmagt før sin ophøjelse i opstandelsen Påskemorgen. Ham, der altså kender vores situation og følelser. Ham, der overvandt alle genvordigheder. Selv døden. Og ham, der selv siger: ”Kom til mig, alle I, som bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” Sjælefred. Vi skal lade ham løfte og bære med på alt det skræmmende svære og uhåndterlige. Og det gør vi jo ved at bede. Bede til ham, der også i dag siger til os alle sammen: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste…og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.” Det er aldrig forgæves at komme til Jesus i bøn. ”Bed, og I skal få, så at jeres glæde kan være fuldkommen”, lyder det fra Jesus selv. Bøn er vores livline til Jesus. Broen fra det, der er umuligt for os mennesker til det, der er muligt for ham. Og for Jesus er alting jo muligt. Og han er aldrig længere væk, end to foldede hænder kan række. Og ved at bede til ham øser vi af et uudtømmeligt ocean af trøst og styrke, inspiration, gå-på-mod, håb og, ikke mindst, betingelsesløs kærlighed. Den kærlighed, der har tændt lysets og håbets uudslukkelige fakler, som vi må trøste og varme os ved. Dag og nat. I gode som svære tider. Og som kan inspirere os til at være lys for hinanden. Sådan som vi jo ser det sker mange steder i samfundet, hvor mennesker, ikke bare arbejdsmæssigt men også frivilligt, yder en stor og prisværdig indsats for andre i en svær tid. Og han giver os ubekymrethedens glædelige budskab med på vejen, når han spørger: ”Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?” Og vi så svarer: ”Ingen.” Og det så ligger som et uudtalt ekko i luften: Så lad være med at bekymre jer, og lad mig bære med på alt det tunge!” Men at lade være med at bekymre sig, det er der vel ingen, der kan af sig selv. Dertil må vi have hjælp af ham, der ikke blot kan lægge en dag, men en evighed til vores liv.  
En anden måde at hente sund og nærende åndelig føde og hjælp på, er, ved at deltage i gudstjenester. Det er heldigvis også muligt i øjeblikket, selv om kirkerne er lukket. Der er morgenandagt fra domkirken i København, mandag til lørdag fra kl. 8.05-8.25 på DR P1 og samtidigt i TV på DR2 og der er radiogudstjeneste søndag fra 10.00 til 11.00, også på DR P1. Også her kan vi udvise sammenhold ved at holde afstand. Derudover har en række forskellige sogne tilbud om gudstjenestedeltagelse via f.eks. deres hjemmesider eller på you tube. 
Endelig er der også en tredje god mulighed for åndelig føde og hjælp: at læse i Bibelen. Verdens mest læste bog, der gennem flere tusinde år har trøstet og styrket, udfordret, fascineret og glædet mennesker i alle tilværelsens faser og livssituationer. Og Bibelen, i en helt ny mundret, dansk oversættelse, udkom i forgårs. Både som bog og lydbog og e-bog. Mange glæder sig sikkert til at opleve de sproglige fornyelser, og hvis man ikke har været vant til at læse i Bibelen, følger her lige så mange gode grunde til at gøre det, som der er arme på den lysestage, der står på alteret i mange danske kirker:
  1. Hvis du vil forstå den kultur, du er en del af. Bibelen er Bogen, som filosoffer, forfattere, kunstnere har hørt, læst og ladet sig inspirere af. Det er grundfortællinger om frihed og barmhjertighed, som har formet samfund og kultur.
  2. Hvis du vil have sat dit liv i perspektiv. Bibelen giver guddommeligt og eksistentielt perspektiv på modløshed og misundelse, på skyld og skam, på liv, død og kærlighed.
  3. Hvis du er vild med store fortællinger. Bibelen har dem – de største, faktisk. Om, hvordan alting blev til. Om fiaskoer og sejre og om det vildeste væddemål. Om oprør mod Gud, om håb, tilgivelse og retfærdighed.
  4. Hvis du har tabt troen eller aldrig fundet den. Læs om de andres tro og tvivl.
  5. Hvis du mener, at du er så forkert, at ingen kan elske dig. Så læs i Bibelen om den Gud, der holder fast og tilgiver selv de største fejltrin.
  6. Hvis du vil lære Gud at kende, både før og efter han blev menneske.
  7. Hvis du mener, at ”Bibelen siger …” – så læs igen og læs mere! I Bibelen taler mange stemmer, både den gamle vismand og den modige kvinde, og hele fire evangelister fortæller om Jesus’ liv, død og opstandelse.
Og i den aktuelle situation kan vi ikke mindst trøste os og styrkes ved følgende skriftsteder, der er som strålende kerter i lysestagen:
Overlad alle jeres bekymringer til ham, for han vil tage sig af jer.
Peters Første Brev, kapitel 5, vers 7
Livet ville føles lyst som på en solskinsdag;
selv på mørke dage ville du mærke morgenlyset.
Så kunne du stole på, at der var håb for dig,
se dig trygt omkring og lægge dig til ro.
Jobs Bog, kapitel 11, vers 17-18
Gud svarer: ”Kan en kvinde glemme det barn,
hun giver bryst?
Kan en mor glemme det barn, hun fødte?
Selvom hun kunne, glemmer jeg ikke dig.
Jeg har skrevet dit navn i mine hænder,
jeg bekymrer mig om dig, og du er altid i mine tanker.”
Esajas’ Bog, kapitel 49, vers 15-16
Gud vil gå foran dig og være hos dig. Han vil aldrig svigte dig, og du skal ikke være bange.
Femte Mosebog, kapitel 31, vers 8
Herren er min hyrde, jeg savner ingenting.
Han lader mig ligge i den grønne eng.
Han fører mig til det stille vand.
Han giver mig mod og viser mig vej,
den rette vej.
Selvom jeg går i dødsskyggens dal,
frygter jeg ingenting,
for du er med mig, du er min hyrde,
du gør mig tryg.
Salmernes Bog, kapitel 23, vers 1-4
Er prisen på spurve ikke kun et par småmønter? Alligevel falder der ikke en spurv til jorden, uden at jeres far er med. Så hvad har I at være bange for? I er jo langt mere værd end spurvene. Han ved alt om jer, selv hvor mange hår I har på hovedet.
Matthæusevangeliet, kapitel 10, vers 29-31
Gud passer på dig,
Gud er dig så nær som skyggen af din højre hånd.
Salmernes Bog, kapitel 121, vers 5
Jeg er nemlig sikker på, at ingenting kan skille os fra den kærlighed, Gud viser os gennem Jesus Kristus. Hverken død eller liv, engle eller universets magter, noget i nutiden eller noget i fremtiden, ingen kræfter eller noget i den højeste himmel eller den dybeste afgrund eller nogen skabning overhovedet.
Paulus’ Brev til Romerne, kapitel 8, vers 38-39
Gud, beskyt de undertrykte,
vær en klippe i urolige tider.
Dem, som kender dig, stoler på dig,
du svigter ikke dem, der kommer til dig, Gud.
Salmernes Bog, kapitel 9, vers 10-11
Jeg lader min fred blive tilbage hos jer. Den fred, jeg giver, er ikke den samme fred som den, verden giver. I skal ikke være urolige eller bange.
Johannesevangeliet, kapitel 14, vers 27
Amen.
 

Bøn.

Jesus, vor Herre og bror, vi kommer til dig med vores frygt og afmagt. Ja, alle vores bekymringer. Vi kan ikke bære dem selv. Men tak fordi du vil tage dem på dine skuldre. Som du i forvejen bærer al vores skyld og skam. Tak fordi du er lyset i mørket. Både det i os og det omkring os. Og håbet midt i vores håbløshed. Og tak fordi du altid er der for os. Og aldrig afviser nogen, der kommer til dig i bøn. Men dagligt mætter os med dit nærende og glædelige budskab om, at du er livets Herre. Og altid kun vil os det bedste. Fordi vi er dine brødre og søstre. Skabt af Gud. Af kærlighed. Og til kærlighed. Skabt til fællesskab med dig og hinanden. Så hjælp os at se dig i hinanden. Og som du trøster og styrker os, hjælp så også os til at være til opmuntring og gavn og glæde for hinanden. Vær hos alle, der sidder i tvivlens, ensomhedens, sygdommens og dødens skygge. Dem, der mangler hjem, land eller frihed. Alle, der sørger og savner. Alle bange og forfulgte. Og enhver, der mangler håb og livsmod. Tak fordi hver ny dag betyder, at efter mørke kommer lys og nye muligheder.
Vær med dronningen og hendes familie og med os alle. Styrk verdenssamfundets og vores egne ledere i deres arbejde med at træffe rigtige beslutninger til gavn og glæde for de folk, de leder. Lad ansvarlighed og hensynet til andre, ikke mindst de svageste, blomstre iblandt os som erantis og vintergækker. Og hjælp os at passe på hinanden, som du tager dig af os. Hjælp os også til at bede, som du har lært os. Også for dem ingen andre beder for. Og for dem, der ikke selv kan bede. Og lad os erfare bønnens magt. Så vi kan se op og kigge fremad. Og glæde os over, at for dig er alting muligt. Amen.